Dilemma: jo høyere åndelig utviklet - jo mindre evne til å "leve i (gammeldagse) ekteskap"!

[rune øverby]

MARTINUS beskriver i sine analyser- og særlig i LB5- hvordan nåtidens mennesker faktisk enda er et halvt "dyr" --dvs enda styrt av selviske selvoppholdelsesdrifter/instinktiv parringsdrift- men SAMTIDIG har en begynnende REN-MENNESKELIG væremåte, der seksualiteten er uselvisk eller "givende".

Dette er stadiet som skaper mest problemer for FLERTALLET av jordens nåværede mennesker jf. Martinus - OG som han kaller stadiet av "C-mennesker".

Dette utdrag er hentet fra en artikkel som hans sekretær og medarbeider - mogens møller- skrev om disse såkalte "ulykkelige ekteskapers sone" i en artikke. (utdrag her kun om "c-menneskene"):

C-området er det mentale klima, de jordiske mennesker glider ind i, når de har udlevet A-områdets ægteskabelige himmerige,(a-stadiet er et mer "primitivt"stadium) hvor de to ægtefæller passer sammen som to halvkugler.(det mer rene dyreriket.rø.anm)

Det betyder ikke, at de ophører med at gifte sig, tværtimod, de er netop tilbøjelige til at gifte sig mange gange, da deres forelskelsesevne og erotiske trang ikke er blevet mindre, men snarere vokset. Årsagen til, at de har undgået B-området, [som i denne sammenheng beskriver et "avsporings-område for dette "b-område] er den, at de er begyndt at udvikle en moral og intellektualitet i forhold til samfundet, til sociale spørgsmål, til kunst, videnskab, filosofi og religion.

Disse rent menneskelige interesser er ikke baseret på mandens maskulinitet eller på kvindens femininitet, de kan være forbundet dermed, men de er først og fremmest baseret på den gradvise vækst af mandens feminine og kvindens maskuline pol.

Den ægteskabelige interessesfære findes endnu i deres sind, men der er så meget andet, der optager dem, og som de går op i med liv og sjæl, og som tager deres tid og deres kræfter.

C-menneskene er ikke mere som A-menneskene halvkugler, men både kvinden og manden er lidt mere end en halvkugle, og derfor passer de ikke mere så godt sammen som før, med mindre det i deres sind, som er mere end halvkuglen, altså deres ikke-ægteskabelige interessesfære, er fælles interesser eller interesser, de respekterer hos hinanden.

Et ægteskab mellem et A-menneske og et C-menneske, hvilket ikke sjældent forekommer, vil medføre A-menneskets store jalousi over for den andens interesser, en form for "rivalitet", der ikke repræsenteres af en tredie person, men af noget uhåndgribeligt, som A-mennesket synes stjæler ægtefællens tid og opmærksomhed, som udelukkende burde (for sådan har A-mennesket det selv) være koncentreret om ægteskabets og familiens lykke og velfærd. Hvis det er to C-mennesker, der lever sammen, vil det vel gå bedre?

Det er højst usandsynligt, men det vil i alt fald gå anderledes. Begge parters evne til at være ægtemage i A-områdets betydning er stærkt degenereret. Det betyder, at når hvedebrødsdagene er overstået og forelskelsen dalende, så kommer vanskelighederne.

De opdager, at selv om de begge to har interesser, har de ingen fælles interesser, og ægteskabet vil enten slutte med skilsmisse eller blive et skinægteskab, der opretholdes for børnenes skyld eller på grund af økonomiske forhold, forholdet til omverdenen eller andre ting, der gør, at man opfatter skinægteskabet som et mindre onde, end skilsmissen ville være.

C-menneskene befinder sig i de ulykkelige ægteskabers zone, og mange af dem bliver ægteskabsvandrere, der forelsker sig den ene gang efter den anden og mener, at nu er det "den rigtige", de har fundet, indtil de lærer vedkommende nærmere at kende (og omvendt) og siger de berømte ord: "Havde jeg vidst, at du var sådan, havde jeg aldrig giftet mig med dig".

De tror, at årsagen til dette mislykkede ægteskab ligger i, at partneren er forkert, medens de ikke tænker på, at den væsentligste årsag er deres egen svigtende evne (eller begge parters) til på mange forskellige måder at være afhængig af en ægtemage.

Er dette nu ensbetydende med, at alle C-mennesker lever et negativt liv inden for det ægteskabelige, medens de i alle mulige andre forhold efterhånden udvikler mere og mere positivt skabende evner?

Vel ikke alle, men langt de fleste. Man kan vel nærmest udtrykke det på den måde, at der er ægteskaber i denne zone, der er langt mindre ulykkelige end andre, nogle få endda, hvor et oprigtigt og inderligt venskab har afløst forelskelsen, som regel på basis af vanskeligheder og sorger, der er gennemgået og overvundet i fællesskab.

Men ægteskab i samme forstand som A-menneskenes vil selv et sådant relativt lykkeligt samliv ikke være.

De C-mennesker, i hvis bevidsthed de intellektuelle interesser, den menneskelige og den skabende evne vokser fra inkarnation til inkarnation, vil fra C-området efterhånden glide ind i E-området, og deres ægteskabelige talenter vil stadig blive mindre og mindre. Det kan også hænde, at nogle C-mennesker glider ind i D-området, som vi nu skal beskæftige os med, det er specielt de mennesker, som gennem en række ægteskaber og mere eller mindre løse forbindelser er blevet så mæt af disse forhold, at de har mistet evnen til at forelske sig i det modsatte køn, eller som i barndommen er blevet forført af en afsporet homoseksuel person. De fleste af de mænd og kvinder, der udgør D-menneskenes kategori, vil dog nok være gledet ind i dette område på deres vej ud af B-området.
**
slutt på utdrag, men for de særlige interesserte, som kan den leses i sin helhet på
http://kosmos.martinus.dk/da/kosmos/1962/parser.php?fil=kos1962-01-...

**
HVOR fører så dette hen til slutt?
jo, når man når stadiet hvor man ikke lenger behøver å inkarnere på grovfysiske plan, så kan man viljemessig danne sin egen kropp, og derved er ikke lenger seksualiteten knyttet til å skape inkarnasjons-hylstre for de "nyankomne". Seksualiteten på disse nivåer forvandles der HELE KROPPEN blir så følsom, at den blir som et "stort organ" for å utveksle REN, USELVISK kjærlighet.
ET nivå vi enda knapt kan fatte og forstå....
**
bildene - fra forelskelse til problemstadiet -men problemet er dypere enn som så...det skyldes en indre forvandling i mannens/kvinnens indre sympatiske anlegg eller med andre ord - en NY OG STØRRE FORM FOR KJÆRLIGHET SOM VOKSER FRAM OG gjør krav på å kunne elske mer enn bare en!

[rune øverby]

mer om temaet i mine sammendrag eller studinotater fra LB4 OG 5 PÅ
http://galactic.no/rune/MIDLERTIDIG/fralb3.doc

eks.på utdrag:
1384 Nestekjærligheten er den høyeste form for mental og legemlig kunnen. Hele den millionårige fortidige utviklings hensikt, er å kunne omdanne det "sovende" vesen til igjen å bli et kjærlighetsideal - etter å ha trådt ned i lidelsenes nødvendige vekkemidler. De skapende krefter som har omformet materien fra en glødende tåkemasse - via en ildtilstand, og videre til mineralsk, vegetabilsk og animalsk tilstand - gjennom umåtelige tidsrom - har ikke dagens famlende og "dødstrette" menneske som sitt endelige sluttresultat. En Guddom med et slikt ønskelig mål for sin "skapelse" måtte være abnorm.
1385 Ettersom Guddommen sanser gjennom de levende vesener, måtte Guddommen selv på mange felter være "uvitende om livet" - dersom den i dag uferdige menneskehet skulle fortsette å leve i uvitenhet i all framtid.
1386 Menneskeheten er nå etter årmillioners utvikling rede til å ta imot de evige facitter - og derigjennom selv klar til å bli "innvidd" gjennom egenopplevde erfaringer.
1387 Uten kontraster - ingen opplevelse. Intet lys uten mørke. Intet hat uten kjærlighet. Ingen mettelse uten ved sult.
1388 Skapelsesprosessens formål er nettopp kjærlighet. Dette er samtidig nå hele menneskehetens mål, da den har fått - og enda en tid (husk dette var skrevet på 40-tallet) - vil få, demonstrert hva manglende nestekjærlighet og omtanke ovenfor "sin neste" vil medføre av krig og elendighet.

mer på
http://galactic.no/rune/MIDLERTIDIG/fralb3.doc